Det slider hårdt på kroppen, når vi er stressede – læs her hvad der sker i kroppen.
Blodtryk og belastning af hjertet
Meningen med stress er jo oprindeligt, at vi skal kunne løbe fra farlige dyr. Så blodtrykket stiger og det samme gør belastningen af hjertet. Det gør ikke noget i en kort periode, men over tid slider det på hjertet og øger risikoen for hjertekomplikationer.
Åreforkalkning
Stressen gør, at blodårerne ikke vedligeholdes ordentligt. Det giver grobund for åreforkalkning, som igen giver øget risiko for blodpropper.
Mavesår
Stressen “stjæler” kraft fra immunforsvaret, og det giver frit spil for en tarmbakterie, der giver mavesår. Det svækkede immunforsvar giver også plads til en lang række andre sygdomme.
Indlæring, hukommelse og stresstærskel
Stressen suger også kraft ud af hjernens center for indlæring og hukommelse. Bare tænk på, hvor dårligt du husker, når du er stresset. Ved længerevarende stress mindskes eller dør der ligefrem hjerneceller. Skaderne på hjernen forværrer også stresssituationen, da den mekanisme, der skal stoppe stressen efter at sabeltigeren er forsvundet, også sidder her. Så når hjernecellerne får det dårligt, mindsker det din evne til at slukke for stressen og slappe af – og så har vi pludselig gang i en negativ cirkel. Hjernen kan heldigvis gendanne det tabte – men der skal stressbehandling til.
Intelligens og evne til at styre følelser
Når vi skal løbe fra en sabeltiger, har vi ikke brug for at udføre større, analytiske udregninger. Så blodet flyder fra den analytiske, tænkende del af hjernen ud til arme og ben. Og det gør både, at du har sværere ved at tænke klart og logisk – og at du har sværere ved at styre dine følelser.
Seksualdriften
Seksualdriften bliver der også droslet ned for ved stress, da den jo kan virke distraherende, når vi prøver at løbe fra sabeltigeren.
Fedme
Der forskes i forbindelsen mellem stress og fedme. Meget tyder på, at stress får fedtet til at sætte sig “på midten”, dvs. på maven og i bughulen. Og fedtet midt på kroppen er anderledes skadeligt end fedtdepoter andre steder på kroppen og har en negativ effekt på bl.a. hormonproduktionen.
Stress og depression
Depression er ofte resultatet af langvarig stress. Stress går nemlig også ind og påvirker antallet af dopamin-receptorer i hjernen. Dopamin er et belønningsstoffer, og når vores evne til at registrere dopamin falder, falder vores evne til at nyde og se på det positive. Nedgangen i dopaminregistreringen betyder, at vi kommer til at fokusere mere på negative ting og bliver mere angste, og det forstærker bare den negative spiral.
Så – som du kan se, så slider det rigtig meget på kroppen, når den/vi er stressede, og det er derfor vigtigt at få gjort noget for at stoppe stressen.
Læs mere om stresscoaching og kropsbehandlinger mod stress.
